Alle, der søger om køre-/montélicens første gang, skal:
- Udfylde og indsende en ansøgning om licens
- Gennemgå en uddannelsesomgang ved et uddannelsesudvalg og/eller personer, der er godkendt som undervisere af DH Sport. Kontakt din lokale bane for at tilmelde dig det næste licens hold. Desuden skal der vedlægges en erklæring fra den eller de, som har forestået uddannelsen, hvoraf det fremgår, at ansøgeren skønnes egnet til deltagelse i løb.
- Vedlægge lægeattest (se ”Almindelige bestemmelser” i Travkalender nr.1) - Bestå en licensprøve (teori og praktik).
En uddannelsesomgang kan tidligst indledes i det år, hvor ansøgeren fylder 16 år. DH Sport kan i særlige tilfælde dispensere herfor.
En uddannelsesomgang og prøve skal omfatte: Forspænding, start i såvel volte- som autostart, kørsel eller ridning samt overhøring i løbs-, sæson- og særbestemmelser m.m.
I startprøverne kan kun deltage heste, som er startberettigede i henhold til løbs- og prøveløbs- bestemmelser (med mindre dispensation gives). Anmeldelse til en uddannelsesomgang skal gøres til den aktuelle banes sekretariat.
Bedømmelsen ved prøverne foretages af en repræsentant for DH Sport samt en person udpeget af det lokale selskab.
Når uddannelsesomgangen er bestået, gives midlertidig tilladelse til at køre eller ride.
Endelig licens udstedes tidligst efter, at der er gennemført fem løb uden nævneværdig påtale.
Hvis en person, der har erhvervet licens, ikke deltager i løb inden for det kalenderår, hvor licensprøven er bestået, eller det følgende kalenderår, kan DH Sport stille krav til fornyet prøve, inden deltagelse i anerkendte løb kan ske.
Spørgsmål kan henvendes til Dansk Travsports Centralforbund på 888 112 00
Telefontid: Man. - Fre. 9 - 14