Jørn Borch behøver næppe den store introduktion, da formanden for Fyens Væddeløbsbane har været med i travsporten i en menneskealder og det er formodentlig de færreste personer indenfor væddeløbssporten der ikke har hørt om, eller selv stiftet bekendtskab med den karasmatiske fynbo.
Derimod var hesten Whisper Line et forholdsvis ubeskrevet blad, da den gjorde sin debut på dansk grund i slutningen af september i kriterieprøven for hopper, men det skulle de følgende starter på dansk grund lave om på og sejren i Kriterium Hoppeløb 2014 er den primære årsag til valget af Jørn Borch som månedens opdrætter i oktober.
Selvfølgelig havde Whisper Line gået pæne løb i Sverige, og specielt i den sidste start inden kriterieprøven på Charlottenlund Travbane havde Whisper Line afsløret et talent udover det sædavnlige. Her vandt hun Quick Pay-pokalen på Åby-banen foran langt mere meriterede konkurrenter, men præstationerne i både kriterieprøven og specielt sejren i kriteret gav virkelig genklang i travdanmark.
I kriterieprøven sendte Steen Juul den Peter Untersteiner-trænede hoppe til spids ind i første sving og siden vandt Whisper Line ukørt på 13,8/2000 meter autostart. Endnu bedre var præstationen i Kriterium Hoppeløb, hvor Peter Untersteiner selv sad i sulkyen.
Her måtte den hårdføre hoppe trav udvendig på medfavoritten Verify Dust næsten hele løbet. Alligevel var Whisper Line overlegen til slut og opdrætter Jørn Borch kunne sammen med ejerkredsen løfte næverne i triumf over en klassisk sejr.
Og samtalen med Jørn Borch starter naturligt nok omkring Whisper Line, da vi fanger ham på telefonen en råkold decembermorgen for at ønske ham tillykke med titlen som månedens opdrætter i oktober.
Jørn Borch fortæller "Whisper Line er efter Opera Line, som jeg købte tilbage fra en nordmand tilbage i 2010. De kunne ikke få hende til at fungere i norge, og jeg var meget interesseret i at få hende tilbage til mit stutteri for at bruge hende i avlen, da hun jo er faldet efter min "guldhoppe" På'en Igen Frøkjær"
Alllerede her fornemmer man, at Jørn Borch virkelig brænder for sine heste og sit opdræt og selve historien om Stutteri Line og På'en igen Frøkjær kommer vi tilbage til.
Først skal historien om Whisper Line nemlig gøres færdig og Jørn Borch fortsætter "Jeg bedækkede Opera Line ved Great Challenger, da jeg synes det var en rigtig dejlig hingst, som gav gode afkom med et dejligt eksteriør"
I 2011 kom Whisper Line til verden.
"Hun var en langbenet dame med et godt temperament og rigtig dejlig at arbejde med erindrer Jørn Borch. "Hun skilte sig dog ikke specielt ud fra mine andre afkom i den årgang, som man ellers så tit hører historier om, når talen falder på andre topheste. Jeg tilmeldte hende til DTC's åringsauktion i 2010. Her viste det sig, at Peter Untersteiner var meget interesseret i hende, og han var forbi to gange for at beskue hende og se hende i trav og det endte med, at han købte hende for lidt over 100.000 kr" forklarer Jørn Borch.
Jørn Borch er som de fleste opdrættere meget interesserede i at vide hvordan det går sine afkom, og de jævnlige bullettiner fra Untersteiner-stalden, om at der her var tale om en hoppe ud over det sædvanlige gjorde at man havde visse forventninger til at Whisper Line ville gøre en god figur i Hoppekriteriet og med facit i håndenkan man vist ikke forlange det ret meget bedre.
Men hvordan startede Jørn Borchs karriere som travopdrætter og hvordan kom "guldhoppen" på'en Igen Frøkjær ind i billedet. Hertil fortæller Jørn Borch
" Jeg var jo oprindeligt galopmand, og havde været interesseret i fuldboldshestene siden jeg var 14 år, og jeg har fakatisk redet galopløb i hele danmark, og endda vundet en del løb" og fortsætter "I min erhverskarriere har jeg jo primært gjort mig indenfor tøjbranchen og det var faktisk herigennem at min interesse for travet blev "kickstartet" selvom det måske lyder lidt underligt. Forklaringen er, at jeg mødte en vis Denny Bendtsen (Rudolf Le Anns ejer, der på tragisk vis omkom i et flystyrt i 1992) som brændte for travsporten, og da jeg skulle have en portion af hans heste opstaldet på min gård, var det nærliggende at jeg også begyndte at fokusere mere på travet og det endte med at jeg solgte min galopheste" erindrer Jørn Borch
Jørn Borchs Stutteri Line ligger på Møllegården og har gjort det igennem alle årene og de idylliske omgivelser ved Harndrup har både været et hjem for hestene men også for Jørn Borch og hans familie i snart en menneskealder.
Ethvert Stutteri kan bruge en "guldhoppe" og en sådan fandt Jørn Borch i På'en Igen Frøkjær tilbage i midten af 90'erne.
På'en Igen Frøkjær havde ikke nogen stor karriere som travhest (32.000 kr. indløbet red.) men havde en spændende afstamning med Pay Dirt som fader og Gazelle Vixi som moder, så blodlinierne var i orden, og Jørn Borch har ikke haft grund til at fortryde det køb.
"Nej bestemt ikke, På'en Igen Frøkjær er jo moder til både Hurriane Line (vandt mere end 1,5 mio kr.) og aktuelle New Line, der snart runder de 3 millioner kroner i indtjening, og det var jo også derfor jeg var så interesseret i at få Opera Line tilbage til stutteriet" siger Jørn Borch.
Netop Opera Line er stadigvæk aktuel som følhoppe på Stutteri Line sammen med Herta Djuhm og Tagamint.
Alle 3 hopper har fået afkom i år, men ingen af de 3 hopper blev bedækket til sæsonen 2015 og det kræver naturligvis en forklaring af Jørn Borch, som beretter
"Vi fik lidt sene afkom i år, og for at det ikke skulle blive endnu senere i 2015, så besluttede vi os for at lade hopperne gå golde og istedet satse på at få lidt tidligere afkom i 2016. Her har jeg samtidig planer om at sende en af mine hopper til bedækning i Frankrig, da jeg har en lille drøm om et føl efter Ready Cash, som jeg synes er en mægtig hest og et mægtigt individ."
Netop interessen for avlshingste udspringer ikke blot af Jørn Borchs virke som opdrætter - han er samtidg medlem af den danske kåringskommision, der har til formål at vejlede og informere de danske hoppeejere om mulighederne på hingstemarkedet, ligesom kommissionen forestår de årlige hingstekåringer.
Hertil fortæller Jørn Borch "Jeg synes det er et utrolig spændende og ikke mindst vigtig arbejde vi gør i kommissionen. Vi sætter en stor ære i at videreformidle oplysninger om de tilgængelige hingste til hoppeejerne, så de har det bedst mulig grundlag at træffe beslutning på, om hvilken hingst de skal vælge til deres hoppe for at opnå det bedst mulige resultat. Formålet er selvfølgelig hele tiden at forædle og forbedre vores opdræt, og det gør vi kun gennem information og samarbejde".
Netop samarbejde er et andet nøgleord for Jørn Borch i tiden. Som formand for Fyens Væddeløbsbane har han været nærmeste vidne til det stormvejr hestesporten er og har været i de seneste måneder. Man kan igennem samtalen fornemme på Jørn Borch, at han bestemt ikke er tryg ved den nuværende situation og hertil forklarer han" Nej, vi er havnet i en meget kedelig situation, hvor vi skal bruge tilsidesatte midler til at undgå afvikling fremfor at udvikle sporten grundet det fremsatte lovforslag, der forventes vedtaget snarest.
"Samarbejde og sammenhold er den eneste vej fremad i den nuværende situation. Vi skal have vækstet omsætningen og dermed indtjeningen til sporten, og det mener jeg, at vi gør bedst med det bredest mulige produktionsapperat (læs alle baner) og jeg håber og kæmper ihvertfald for, at alle baner skal overleve.
"Derudover skal vi have en konstruktiv og løsningsorienteret dialog med både danske spil og eventuelle fremtidige samarbejdspartnere, og kan vi samtidig påvirke de politiske vinde til vores fordel, så tror jeg bestemt på at travsporten har en fremtid, men der er ingen tvivl om at vi står i en meget svær situation i øjeblikket" slutter Jørn Borch, inden han endnu engang takker for æren over at været blevet månedens opdrætter.
For at bringe danske opdrættere endnu mere i fokus hædrer Dansk Hestevæddeløb hver måned ”Månedens Opdrætter”. Med hædringen følger gavekort á 500 kr. og et fotostat.
Månedens Opdrætter kåres ud fra følgende kriterier:
“Hædring som Månedens Opdrætter foretages på baggrund af hest/heste, som er danskopdrættede. Resultater opnået på danske baner tæller. Kun i særlige tilfælde kan resultater opnået i udlandet i eliten tælle med i den samlede vurdering. Hædring kan både finde sted ud fra sportslige resultater opnået af et eller flere opdræt, men kan også finde sted ud fra andre kriterier såsom et stort engagement i opdrætterkredse, et stort arbejde med at udbrede kendskabet til traveravlen eller en anden form for positiv tilførsel til traveravlen.”