Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Søndagens danske løb: Finaler i Dansk Avlsløb 2023 i Aalborg

Dd 5
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
19. november 2023 8:00

De treårige mødes i årets sidste årgangsløb, når Dansk Avlsløb 2023 står for afvikling. Topsport med masser af formstærke heste i rammeprogrammet.

Af Claus Bossow

I eftermiddag er Spar Nord Arena Aalborg vært for et rigtigt flot proram.

Hovedbegivenheden er helt naturligt finalerne i Dansk Avlsløb 2023, der er forbeholdt de treårige heste og opdelt i hingste/valakker hhv. hopper. Det sker med to spændende løb. 

Hos hingstene bliver Opdrætningsløbsvinderen Just Hans storfavorit, og den joggede sig sikkert til finalen i sin kvalifikation. Joy Me ligner modbuddet og var faktisk markant hurtigere end Just Hans i sin kvalifikation. Men kan det mon overføres til finalen?

Hoppernes to kvalifikationsvindere i form af Indiana Stone og Juno får naturligt mange tilhængere i deres løb, men generelt virker hoppernes finale mere åbent end hingstenes udgave. 

Dagens løb indledes kl. 14.00, og udover de nævnte finaler er der masser af fin sport i vente. Det handler om alt fra toårsløb over de nævnte Avlsløbsfinaler til et fint stayerløb og et par ligaløb. 

Du finder baneprogrammet ved at trykke her, mens billetter og mere info findes på banens hjemmeside, som du rammer ved at trykke her.