Månedens Hesteejer i oktober: Panamera Racing

Dansk Hestevæddeløb har kåret Panamera Racing som Månedens Hesteejer i oktober. Bag staldpseudonymet står ægteparret Jeanette og Jens Glud Hansen.

I Tappernøje på Sydsjælland holder ægteparret Jeanette og Jens Glud Hansen til. Det seneste år har de to - som Panamera Racing Ltd. - oprustet helt enormt på hestefronten, således at stalden i dag tæller op imod 50 heste (se liste).

Det er der ikke plads til på domicilet i Tappernøje, hvor man primært har følhopper og føl, men også en del løbsheste. Resten er derfor spredt ud over det meste af Europa hos forskellige trænere, men hvem har egentlig heste for Panamera Racing Ltd.?

”Ja, vi har jo en del selv, men derudover har vi heste hos Flemming Jensen, Tomas Malmqvist, Henrik Thomsen, Arvid Olsen, Jimmi Ehlers, Fabrice Souloy, Franck Leblanc og to galopheste hos Peter Chapple-Hyan og Clive Cox,” fortæller Jens.

Jeanette og Jens har efterhånden i mange år været kendte og skattede ansigter på Car-Center Racetrack, ja for Jeanettes vedkommende startede det hele som ridepige hos Arvid Olsen for omkring 35 år siden. Derefter fraflyttede hun landsdelen - traf så Jens, de blev gift og nogle år senere flyttedes adressen til Tappernøje.

Det var herfra at Jens - med Jeanette som tovholder - var et stort aktiv i Car-Center Racetracks sponsorarbejde. Bl.a. var det for en meget stor del deres fortjeneste, at Harald Lunds Mindeløb fik sin spæde start i 1998 - året efter Harald Lunds død.

”Det var sjovt at se det blive til noget, og siden var vi også med til at arrangere kuskematcher i forskellige udformninger. Blandt andet fik vi arrangeret Berndt Lindstedts afskedsmatch, men vi har også lanceret Pick A Driver-konceptet, hvor man kunne byde på ’sin egen kusk’ til deltagelse i vores kuskematch og det var begge unikke begivenheder,” husker Jens.

Køber på auktioner

Men tilbage til Panamera Racing Ltd.....

I har jo anskaffet en hel del ungheste og selv avlet nogen frem også i de seneste år, men hvordan udvælger i hestene?

”Jeg plejer at bruge Google Earth, men det kan ikke anbefales, da opdateringen er for dårlig og hestene vi fik hjem var et år ældre end dem, som vi havde set. Nej, spøg til side. Vi kommer jo på en del auktioner rundt omkring i verden, og fra kataloget plejer jeg at søge mig nogle af hestene ud og sætte mærke ved dem. Derefter går Jeanette dem efter i sømmene. De heste hun synes om, dem byder vi på - og får så handlet en del af dem.”

”Efterfølgende har vores trænere en løbende udvælgelsesproces, der gør, at vi søger at sælge de heste, der som udgangspunkt sikkert kan være nyttige heste, men som vi ikke vil satse på, da vi går efter det ypperste,” fortæller Jens videre.

Vi har allerede været rundt om de folk, der har taget hånd om jeres heste, men hvordan vælger I trænerne til hestene?

”Generelt er det sådan, at unghestene vil vi gerne have samlet på et sted. Henrik Thomsen har lige nu ti åringer og Arvid Olsen har to, så der har vi jo ikke helt holdt målsætningen, men vi synes, at det fungerer fint på den måde.”

”Når hestene så skal til at starte, så placeres de mere efter nationalitet, hvilket vil sige svenske heste til svenske trænere, franske heste til franske trænere osv.”

Action Replay, der her ses med Jeanette Hansen på vognen, er for tiden i træning i Frankrig. Foto: KM Foto.

Mange hovedbrud

Der er dog en hest i stalden, som har ægteparret grå hår i hovedet.

”En hest som Væsterbo Prestige har givet os mange hovedbrud. Han er jo superkapabel, men har foreløbig haft hele fire gaffelbåndsskader. Mange ville jo nok stoppe, men vi har givet ham en sidste chance hos Franck Leblanc i Frankrig, da han har vældig god erfaring med genoptræning - og efterfølgende træning af heste med gaffelbåndsskader. Men det er altså også sidste chance, som han får,” pointerer Jens.

Med så mange hestekøb må der også have været nogle dårlige oplevelser i forbindelse med køb?

”Ja, det er jo klart, at der er nogle ting i ny og næ. Men specielt i USA har vi haft dårlige erfaringer med hestekøb. Det skyldes sandsynligvis, at visse medikamenter er tilladt i USA, men ikke i Danmark.”

”Vi købte f. eks. en fint stammet 3-åring i USA. Men måtte aflive den en uge efter, at den var kommet til landet - jvf. dyreværnsloven. Den stod ikke til at redde - og bagefter var der intet at gøre overfor de tidligere ejere.”

”Senest har vi købt en 3-åring hos Jimmi Takter, som kom hjem som 'startklar' for et halvt år siden. Den har så været tvunget til pause/rekreation siden, da den var helt smadret, da den kom hjem. Han er dog endelig nu begyndt at træne igen,” fortæller Jens videre.

Med heste på det niveau I køber må der være nogle mål for, hvad de skal opnå?

”Det kan siges meget kort: Vi satser på højeste kvalitet. Derfor er alle heste også meldt i alle de store årgangsløb.”

Hvad er den store drøm som hesteejere?

”Vi vil gerne vinde et Gruppe I-løb. Det har vi allerede prøvet, da Red Rose America vandt det italienske hoppederby, men det vil vi gerne prøve flere gange fremover. Det er den slags oplevelser, som vi er med i det for.”

Jeanette Hansen med staldens problembarn, Västerbo Prestige. Foto: Teit Rasmussen.

Tropeø eller Falster?

For nylig havde I bryllupsdag. Den blev fejret med to sejre på Car-Center Racetrack og en på Åby. Hvordan var det?

”Altså personligt havde jeg hellere fejret vores bryllupsdag på en tropeø, men det henter vi ind senere....”

”Når det er sagt, vægter det mere for mig at vinde to løb på Car-Center Racetrack med heste som Jeanette selv træner, end at Flemming Jensen vinder på Åby med en af vore andre heste, selv om udbyttet deroppe blev flere gange større,” siger Jens og bliver suppleret af Jeanette:

”Jens arbejder jo en del i London og når der er tid til det i hverdagen, så tager jeg gerne derover. Så vi er gode til at hygge os, selv om det ikke lige er vores bryllupsdag.”

Nu du har hovedet fremme Jeanette, så skal vi lige høre lidt om tankerne bag den netop afviklede demonstration ved Christiansborg, hvor du var en af hovedkræfterne?

”Ja, mange havde jo tankerne om en demonstration - for mange havde skrevet om det på Facebook uden at gøre noget ved det. Jeg kom ind i det, da Marianne Berg Fribo spurgte mig. Faktisk sagde jeg nej i første omgang, da jeg ikke mente, at jeg havde tid til det.”

”Marianne fik mig dog overtalt til at være med alligevel. Vi mente, at der burde gøres noget og skulle skabes noget opmærksomhed. Det synes vi egentlig lykkedes meget godt og mange af vores trænere, dyrlæger og amatører indenfor sporten mødte op.”

”Det videre forløb kommer dog til at være op til vore politikere - både lands- og travpolitikere - for jeg har ganske enkelt ikke mere tid at afsætte.”