Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Stemningsbillede.Foto: US Photo.

Masser af løbsdage hen over weekenden - startlisterne klar til tre på stribe

Felt med heste i tre spor_US
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
14. november 2023 18:00

Allerede fra torsdag er der masser af aktivitet på de danske baner via fem løbsdage i træk. Nu er startlisterne klar til Falster lørdag, Aalborg med Avlsløbet søndag og mandagstrav på Fyn

Af Claus Bossow

Selvom sæsonen efterhånden er ved at rinde ud, når det gælder de danske løbsdage, venter forude faktisk hele fem løbsdage i træk. De tre sidste af disse afvikles i weekenden og på mandag, og startlisterne er klar. 

Weekendens indledes rent travmæssigt på Nykøbing Falster Travbane, der byder sæsonfinale inkl. de årlige mesterskaber for de to-, tre-, fire- og femårige heste. Der er 15.000 kr. til vinderen i hvert løb, og det kunne ligne en favoritdag. 

I NFT 2-års Mesterskab hedder storfavoritten Killers Choice, der er ude efter revanche for galoppen i Opdrætningsløbet. NFT 3-Års Mesterskab ligner en stor chance til Impressive Hancock med frisk sejr fra Koster-dagen i søndags i Lunden, og så må lokaltejede Henrik Will blive storfavorit i NFT 4-års Mesterskab. 

HENRIK_WILL_D2I8743

Løbsdagen indledes kl. 11.00, og der er al mulig grund til at være på plads fra start. Løbsdagen indledes nemlig med 5-års Mesterskabet og topmøde mellem sejrshesten Glad Nock og den lokale stjerne Mulberry. 

Du finder startlisten til Falsters sæsonfinale og Mesterskabsdag ved at trykke her

Dansk Avlsløb Finaler i Aalborg

Søndag tager Spar Nord Arena Aalborg over, og det bliver med finalerne i Dansk Avlsløb 2023. Som bekendt handler Avlsløbet om de treårige heste, der er opdelt i hingste/valakker hhv. hopper, og der er to spændende løb i vente. 

Hos hingstene bliver Opdrætningsløbsvinderen Just Hans storfavorit, og den joggede sig sikkert til finalen i sin kvalifikation. Joy Me ligner modbuddet og var faktisk markant hurtigere end Just Hans i sin kvalifikation. Men kan det mon overføres til finalen?

Hoppernes to kvalifikationsvindere i form af Indiana Stone og Juno får naturligt mange tilhængere i deres løb, men generelt virker hoppernes finale mere åbent end hingstenes udgave. 

Aalborgs søndagsløb indledes kl. 14.00, og der er masser af fin sport i vente. Det handler om alt fra toårsløb over Avlsløb-finalerne til et fint stayerløb og et par ligaløb. 

Se startlisten ved at trykke her

Championatskamp på Fyens Væddeløbsbane

Første løbsdag i den kommende uge finder sted på Fyens Væddeløbsbane, der mandag kl. 17.00 byder på et fint program bestående af otte løb. 

Halvdelen er udskrevet efter det populære amerikanerprincip, men måske bliver fokus nærmere rettet mod den uhyre spændende championatskamp blandt de professionelle, som aktuelt er i gang på den fynske oval. 

Opløb bagfra_US

Der resterer tre løbsdage, og stillingen er utrolig tæt. Via to sejre i sidste uge har Steen Juul indtaget førstepladsen med 16 sejre. Det er en enkelt mere end Birger Jørgensen, Michael Lønborg og René Kjær, der alle er noteret for 15 førstepladser. Og alle de fire topnavne er på plads på mandag. 

Du finder startlisten ved at trykke her